Introduktion: Jagten på den forsvundne oldefar

Slægtsforskning begynder som regel med en gåde. Sådan var det også i mit tilfælde.

Jeg har altid haft et forholdsvis godt overblik over mine forældres familier, og måske har det forhold, at de socialt kom fra meget forskellige steder, fra en tidlig alder også været med til at skabe min interesse for sociale koder og lagdelinger.

Bag denne og de øvrige sider og fortællinger gemmer der sig således dybest set en sociologisk problemstilling: Hvor kommer en generation med forholdsvis mange akademikere og andre i den øvre middelklasse fra, når man går fire-fem generationer tilbage i tiden? Hvordan har jeg og mine aner placeret og flyttet os socialt og geografisk?

Egentlig er svaret uddannelse, og i mangel på skriftlige overleveringer må man gætte sig til, hvorfor tipolde- olde- og bedsteforældre lagde så stor vægt på, at børnene skulle have en formaliseret uddannelse.

Men ingen familier er uden gåder, og det gælder også min mors familie.

Min mors kusine Edel Hell samlede med hjælp af min morfar og hans to endnu levende søskende i begyndelsen af 1970’erne en oversigt over fire generationer af familien Lassen. Og selv om morfars mor og far på det tidspunkt for længst var døde, gik der stadig historier om den.

Det var straks en helt anden sag med min mormors familie. Det var gået lidt i glemmebogen, at mormor som én af de første kvinder i Danmark blev uddannet urmager – efter ægteskabet gled hun ind i en traditionelt husmoderrolle, og der var også nok at se til med efterhånden fem børn og et større hus. Der var også noget med en oldemor på Vestsjælland, og derfra blev alt ret uklart.

Det blev antydet at mormors far havde været svensker og i det hele taget upålidelig. Måske var han endda kommet af dage på uheldig vis, hvilket alt sammen havde ført til, at oldemor fik et meget anstrengt forhold til mænd.

Relationen mellem morfar og oldemor skal have befundet sig et sted mellem det iskolde og det ikke-eksisterende. Ret bemærkelsesværdigt, med tanke på at morfar havde ry for at være et imødekommende og høfligt menneske.

Så hele denne fortælling begynder med spørgsmålet: Hvad kunne arkiverne fortælle mig om min mormors baggrund?

Den korte udgave af svaret er, at de kunne give mig navne fra og grundlæggende detaljer om mormors baggrund. De kunne også hjælpe til at korrigere nogle af de mundtlige overleveringer, der trods alt fandtes. Samtidig leverede de en gedigen overraskelse, der illustrerede, hvor fjern den sjællandske familie var blevet.

Men inden vi kommer til anerne, arkiverne og analyserne, er nogle overvejelser og advarsler på plads ->


Udgivet

i

,

af

Tags: